Lær at forstå positionerne i Karpmans dramatrekant
Vi kan alle havne i dramatrekanten - så hvordan kommer vi ud af den?
Når jeg arbejder med en klient, der kæmper med relationelle konflikter, tegner jeg gerne dramatrekanten for dem. Ved første øjekast ser den måske lidt, ja dramatisk ud. Samtidig er den vældig udbredt. Du kan fx støde på den i dit parforhold, i venneflokken og på din arbejdsplads.
Jeg plejer at fortælle mine klienter, at alle personer, også psykoterapeuter, kan lande i dramatrekanten. Det kræver blot, at man har noget relationelt på spil og bliver tilstrækkeligt presset - oftest på det limbiske (følelsesmæssige) og/eller (autonome/kropslige) niveau. Vi kan selv forsøge at få andre med ind i trekanten, ligesom vi kan blive lokket ind i den.
Trekanten har tre positioner; “Offer”, “Krænker” og “Frelser”. Vi sendes ind i trekanten af gamle følelser/traumer, der hører fortiden til. Fælles for de tre positioner er, at aktøren slipper for at være i kontakt med sit eget smertefulde og autentiske selv og svære følelser som sorg, skam og ensomhed.
Trekanten er altså en form for undvigelsesmanøvre, hvor man - via projektioner - er “ovre i andre” frem for at tage ansvar for situationen og for egne følelser. Lad os tage et nærmere blik på de enkelte positioner:
Offer
Ofret i os siger fx: “Det er min skyld.”, “Tag dig af mig.” og “Det er mig, der er forkert.”
Ofret søger typisk en partner, der vil redde, så ofret kan forblive i en position af hjælpeløshed og ikke aktivt skal gøre noget.
Offerpositionen dækker ofte over en smerte, fx. sorg, håbløshed eller ensomhed, og vedkommende ønsker af forskellige grunde ikke at mærke sit eget autentiske selv.
Veje ud af positionen:
Arbejd med at mærke den ægte sorg/smerte
Rejs dig op og tag ansvar for din egen lykke
Arbejd med at regulere dig selv
Lær at udøve egenomsorg, så du ikke er afhængig af andres velvilje og co-regulering
Krænker
Krænkeren i os siger fx: “Du er forkert.” og “Det er din skyld.”
Krænkeren har altid ret og manipulerer med ord og adfærd. Krænkeren angriber, hvis vedkommende føler sig forudrettet - typisk gennem vrede og agression.
Krænkerpositionen kan indtages, når en person oplever dyb smerte over ting “i bagagen”, som denne ikke magter at forholde sig til og mærke. Derfor projiceres denne smerte væk fra personen selv over i en anden.
Vigtig pointe: En krænker kan være - men er ikke nødvendigvis - lig med en forbryder, der udøver vold. “Krænker” forstås her, som en position, som alle - også ellers fredelige mennesker - momentant kan indtage og forlade igen.
Veje ud af positionen:
Undersøg egen vreden/agressionen; hvad dækker den mon over? Sorg, magtesløshed, ensomhed?
Sæt grænser uden at gøre andre forkerte
Frelser
Frelseren i os siger fx: “Du er hjælpeløs.”, “Kun jeg kan redde dig.” og “Jeg ved bedre end dig, hvad du har brug for.”
Frelseren vil redde andre på bekostning af sig selv og gør ting for at opnå anerkendelse. Frelseren søger at løse den andens konflikter uden dennes accept. Frelseren udtrykker sjældent egne behov, og omsorg for andre er frelserens vej til en følelse af selvværd.
Vigtig pointe: Frelserpositionen må ikke anses for at være den ubetinget “gode” position. Det kan vi ellers ofte fortælle os selv, når vi handler ud fra den, men så fornægter vi den manipulerende og grænseoverskridende side af frelseren.
Veje ud af positionen:
Accepter at den anden selv må løse sin livssituation
Undersøg eget selvværd og behov for anerkendelse
Undersøg egne motiver for at insistere på at hjælpe andre? (Fx at undgå ensomhed eller forladthedsfølelse over ikke at være central i et andet menneskes liv?)
